Langstadet
Det er rationelt at passe på ryggen og på sine bier

Work in progress Langstadet er en god, gammel drøm, som jeg i en længere periode har måttet parkere på grund af personlige problemer og andre prioriteter - ikke mindst en til tider meget stram økonomi. Nu er jeg i gang med at omlægge min biavl og den omlægning inkluderer langstader, Warrés Folkestade og horisontale toplistestader. Første prioritet er at få gang i en serie Folkestader. Det giver mig tid til at hygge mig med at finpudse planerne for langstaderne, hvilket har vist sig at være en god ting, for der er ved Guderne kommet mange idéer til i den mellemliggende tid. Siden her er et middel til at tvinge mig selv til at formulere mine idéer på skrift, så de ikke forsvinder i et mylder af små noter. Indtil det endelige koncept er fastlagt kan hyppige kovendinger forventes.

Biavl er for mig en afslappende og fornøjelig hobby og jeg ønsker at kunne blive ved med at lege med mine bier ind i en høj alder. Nu bliver jeg ikke yngre, så jeg bliver nødt til at passe på kroppen (garantien er udløbet og fabrikken er udgået for reservedele) og tage hensyn til, at jeg fremover ikke vil kunne forvente at klare tunge løft. Derfor er jeg i gang med at opstille min biavl så den bliver alderdomssikret.

Første trin er, som nævnt ovenfor, at bygge en serie Folkestader - og den tilhørende stadehejs. Når de er færdige, håber jeg endelig at få tid til at bygge, hvad jeg (og mange andre) kalder langstader. Det er det jeg vil fortælle lidt om her.

Langstader er faktisk ved at blive rigtig populære igen i det vestlige Europa, i England og i USA, typisk med plads til fra fjorten tavler og op. Prøv blot at søge på "long hive", "horizontal hive", "coffin hive", "Layens hive", "Einraumbeute" eller "Golden hive" - der er enorme mængder af hype. I Spanien og i Østeuropa har de gode, gamle kassestader aldrig rigtig været gået af mode. Langstader har faktisk også været populære her i landet, for det vi kender som trugstader er også langstader, blot i en udformning med plads til honningmagasiner ovenpå. Langstader, kassestader og trugstader er alle baseret på stort set samme princip. De gamle var nu slet ikke dumme.

Der hvor mine langstader kommer til at adskille sig fra det gennemsnitlige danske trugstade er, at de skal have plads til 22+ smalle, dybe rammer i én etage og i en god arbejdshøjde - det svarer, alt efter valgt rammeafstand, ca. til en kasse der er lidt over 90 cm lang. Honningtavlerne skal kunne plukkes enkeltvis, efterhånden som de bliver forseglet, og det vil være en absolut undtagelse, hvis der nogensinde kommer magasin på. Og så skal staderne kunne stå på egne ben (eller stativ).

Visuelt en god repræsentation af den kasse jeg stiler efter. Tilføj selv ben.

Baggrund

En gang da dette årtusinde var nyfødt, var jeg ude for at prøve at finde en god udebigård ved Rands Fjord, da jeg fik øje på en underlig kasse lidt inde i et skovbryn. Kassen var omkring (mine lommer var udgået for målebånd den dag) to meter lang, ca. tres cm i både bredde og højde og lavet af støbeplader. "Låget" var i al sin simple enkelthed en presenning af samme type som på en påhængsvogn der, selvfølgelig, var spændt ned med elastik. Kassen viste sig at være en form for trugstade/langstade med isolerede sider i truget og plads til honningmagasiner ovenover, fuldstændig som i et trugstade. Ham der havde lavet kasserne, en lokal ingeniør fandt jeg senere ud af, må have været noget af en optimist, for der var plads til 50+ tavler Dadant i selve "truget", og et tilsvarende antal i honningmagasiner. Der var kun én flyvespalte, som var placeret i den ene ende. Som jeg husker det, stod kassen direkte på skovbunden, men der har muligvis (sandsynligvis!) været meder under. Det var et ganske fascinerende stade som, sammen med mine egne trugstader (dem savner jeg faktisk), lagde grunden til min interesse for "langstader".

Ønsker

Før man springer ud i et eksperiment med at bygge nye stadetyper bør man klarlægge helt præcis, hvad lige det er man vil opnå med projektet.

Hensigten er, at mine stader skal være praktiske i brug og nemme at passe. De skal med andre ord være ergonomisk og fornøjelsesmæssigt rationelle, ikke jeg-skal-hurtigt-videre,-så-pokker-stå-i-alt-andet "rationelle". De fleste hobbybiavlere har bier for fornøjelsens skyld, så hvorfor jage igennem det man holder af? Biernes behov skal også tilgodeses, med fokus på god overvintring, godt mikroklima og en driftsform der forstyrrer dem (og mikroklimaet) så lidt som muligt.

Faktisk er der ganske mange ønsker at tage hensyn til, inklusive nogle der virker gensidigt udelukkende, så det gælder om at finde frem til det bedste kompromis. For at bruge et af forretningsverdenens mange tomme slagudtryk: Jeg skal "tænke vertikalt" - det gør jeg i dette tilfælde ved at tænke horisontalt.

Listen med punkter til overvejelse er laaang (og rodet):

• Hensyn til biavleren - god ergonomi.
  • God arbejdshøjde med alt i et plan.
    • Solide ben der hæver kassen til den ønskede højde.
    • Ingen honningmagasiner, men muligheden bør bevares, i tilfælde af et usædvanligt kraftigt træk (usandsynligt på denne egn).
    • Nem fodring
    • Hængslet låg, eventuelt med gastryksstempler. Det med hængslerne bliver vigtigt senere i livet, hvor et løst låg sandsynligvis vil være for besværligt for Gammelfar at håndtere på egen hånd.
  • Driftsform med lav arbejdsbyrde.
  • Eliminere alle tunge, skæve løft.
    • Yngellejet skal kunne tilgås uden først at skulle løfte kasser.
    • Honningen skal kunne høstes ved at plukke tavler enkeltvis.
• Hensyn til bierne
  • God overvintring.
    • Rammen skal helst give lige så god overvintring som den hedengangne 10x12 ramme - dvs. smal, dyb og stor nok til at bierne kan indvintres på få tavler.
    • Isolering - ikke for meget, ikke for lidt.
    • Forebygge/håndtere kondens
    • Minimere forstyrrelser (hvepse, spidsmus, mus, mejser)
  • Generelt minimal forstyrrelse ved indgreb og kontrol.
  • Give bierne mere kontrol over mikroklimaet, bl.a. lukket bund, så stadets mikroklima ikke ødelægges af træk (Nestduftwärmebindung).
  • God håndtering af varme, så bierne ikke bliver stegt i fremtidens hedebølger.
    • ¿Svævende ekstra tag og ditto side(r)?
    • ¿Skal det håndteres eksternt?
      • ¿Halvskur? Halvskur er fint hjemme, i udebigårde er det nok mindre realistisk.
      • ¿Skyggevæg? Sådan en ville være relativt nem at lave.
  • ¿Placering af flyvespalte(r)?
• Praktisk
  • Fleksibelt.
  • God plads til både yngel og honning.
  • Réelt rationel ramme (modsat erhvervsbiavler"rationel")
    • Rammen skal passe sammen med de øvrige stadetyper og rammer jeg bruger
      • Alle mine rammer skal kunne bruge samme støbeform til voks.
      • Rammen skal stadig kunne passe i min slynge.
      • Stadet skal kunne modtage tavler og rammer fra de øvrige typer, og omvendt.
    • Ramme der passer med et standardmål for kunsttavler, men hvor bærelisten også kan fungere som byggeleder, hvis jeg vælger ikke at bruge kunsttavler.
    • Hoffmann rammer, med den ene kant spids i hver side (lige som hjørneklodser).
  • Driftsform med lav arbejdsbyrde
  • Nem Varroabekæmpelse, både myresyrefordampning og oxalsyredrypning.
  • Nem fodring.
  • Nem kontrol af sværmtilstand
    • Smalle underlister på rammer, så man bedre kan få øje på eventuelle sværmceller. Den nemmeste måde er at reducere underlistens bredde til f.eks. 10 mm, ved simpelthen at stille den på højkant - en detalje jeg har bemærket på nogle varianter af Layens rammer.
    • Mulighed for indkig nedefra (det burde være universelt på alle stadetyper), så man kan kigge uden at forstyrre. Det vil sige aftagelig eller hængslet bund.
  • Nem rengøring, især forårsrengøring. Igen aftagelig eller hængslet bund
  • Flusterskydd. Lavet rigtigt, giver det:
    • Sikring mod mus og spidsmus (sammen med afstanden fra jorden)
    • Sikring mod mejser
    • Sikring mod røveri - nem montering af røveriskærm
    • Snefri flyvespalte
• Økonomi
  • Lav anskaffelsespris.
  • Lave driftsomkostninger.
  • Rammer, hvor bærelisten kan fungere som byggeleder, hvis jeg vælger ikke at bruge kunsttavler.
  • Lav vedligeholdelse.
  • Overfladebehandlet med yakisugi (焼杉) metoden, en proces hvor man forkuller træets overflade.
  • Holdbart. Jeg vælger selv materialer og godstykkelse.
  • Solidt! Der holder nogle emsige grønspætter til i området hvor jeg bor, så stadernes yderbeklædning bør være tykkere end normalt.
  • Billigt at reparere. Ikke mindst på grund af grønspætterne.
  • Ikke kræve ekstra udstyr. Jeg skal f.eks. kunne nøjes med den slynge jeg allerede har.
• Andet
  • ¿Propolis? Jeg vil gerne kunne høste mere.
  • ¿Pollen? Jeg vil gerne kunne høste det.
  • Sikret mod "tobenede rotter".
    • Aflåseligt. Hængelåsoverfald.
    • Besværligt at flytte. ¿Fastmonterede, skrævende ben?
  • Stormsikkert
• Kassen:
  • Det bør være muligt at benytte opstabling ovenpå langstadet ved at montere en yderramme der forhøjer kassen og så flytte låget op på denne ramme.
  • ¿Varmebehandling mod Varroa bør være mulig mulig? Det kan godt gå hen og blive svært!
• Stativ:
  • Kassen skal have fire solide ben, der placerer rammerne i en god arbejdshøjde.
  • Benene bør kunne afmonteres for transport - men kun indefra!
  • Myresikring skal indtænkes.
• Over-magasinramme:
  • ¿Skal den laves hængslet som på Variobeute, så eventuelle magasiner kan vippes op og give afgang til yngellejet?
  • ¿Plads til magasiner med ¹/₃ Meinraumbeute rammer? Det er en rigtig pensionistramme, under halvandet kg med honnning.
  • Plads til Apifonda.
  • Plads til Miller-feeder / fodermagasin?
  • Plads til foderspand? Niks, den må placeres i selve truget.
• Generelt:
  • Mulig indvintring af to eller flere familier ved brug af skillebrædder.
  • ¿Mulighed for to-dronning system?

Rammetypen (også kendt som afdelingen for kovendinger)

Jeg vil starte med det simple: valget af rammeformat. Yeah, right! Og hvis I tror på det med det simple, så har jeg en bro billigt til salg.

Det viste sig nemlig, at det med det "simple" skulle tages med et gran salt, for valget var slet ikke så simpelt igen og gav anledning til en hel del overvejelser før tingene kunne komme til at passe sammen på tværs af mine forskellige stadetyper, rammeformater, andre behov og markedstilgængelighed af tavlemål og støbeforme.

En central mål med mit samlede koncept er et lukket vokskredsløb, hvor jeg selv smelter min voks og selv støber mine tavler - hvis jeg altså vælger at bruge kunsttavler. At få det gjort gennem en materielforhandler er simpelthen for dyrt og besparelsen ved at kunne håndtere min voks voks indenhus, vil i løbet af få år kunne tilbagebetale indkøbet af en støbeform til vokstavler. Derfor er det vigtigt, at alle rammetyper i min biavl kan bruge vokstavler fra samme støbeform. Jeg vil helst lade bierne om at bygge deres egne tavler fra bunden, men hvis jeg senere får brug for at bruge kunsttavler, så er det vigtigt, at jeg også kane finde en tavlestøbeform der passer til rammen. Hvis det skal kunne lade sig gøre, så er jeg nødt til at vælge et nogenlunde almindeligt forekommende voksformat, i stedet for at opfinde et selv.

Det er også et ufravigeligt krav til rammeformatet, at rammen skal kunne passe ned i min eksisterende honningslynge, som har et max. rammemål på ca. 345 x 520 mm. En ny slynge er ikke på budgettet.

Rammen skal som nævnt være smal og dyb for at få god overvintring, for at undgå bier der sulter ihjel i den ene ende af kassen, med masser af foder i den anden ende. Af samme årsag skal rammen samtidig være stor nok til, at bierne kan sidde på få tavler. Jo tættere diameteren på vinterlejet kan komme på en hul træstamme, jo bedre.

The usual suspects

Norsk Mål blev kraftigt genovervejet, da det er det rammemål jeg bruger lige nu, men på længere sigt ville ulemperne være flere end fordelene.

Rammer som Dadant og 12x10 ville også sagtens kunne anvendes, men ingen af disse rammer er den smalle, dybe ramme jeg efterlyser.

Hvis vi ser bort fra den hedengangne 10x12 ramme, så er Svea den af de gængse nordiske rammetyper der kommer nærmest. Svea har dels (med lidt kreativitet) nogle klare fordele i samspil med Folkestadet, dels er Halv Svea (HS) særdeles velegnet til pensionister, da det er letteste gængse honningramme i Norden. Skulle jeg vælge et nordisk standardformat, så blev det helt sikkert Svea. Det ville være den nemme løsning og, jeg kunne faktisk glimrende se mig selv ende med en variant af Smålands Kupan - men jeg har stædigt bidt mig fast i det med en dybere ramme. Suk!

Layens rammen

Layes "grand cadre" er absolut en interessant ramme, der er både relativt smal og dyb. Der findes også en Layens "demi cadre" ("halv ramme"). Layens stadet, og de tilhørende rammer, er, på trods af at være nærmest ukendt her hjemme, en af de mest anvendte stadetyper i verden, meget brugt i Middelhavslande, især Frankrig og Spanien, og i Syd- og Mellemamerika. Ifølge "Keeping Bees in Horizontal Hives" skulle der anslået være over en million Layens stader i Spanien alene. Til sammenligning skulle der anslået være 2,3 millioner bistader i hele USA. Layens stadet er også i kraftig fremvækst blandt mindre biavlere i USA, sammen med de øvrige langstader (se f.eks.: horizontalhive.com). Der er ganske mange støbeforme til Layens grand cadre tilgængelige på markedet, men de skal importeres. Rammen kommer i flere udformninger, hvor man bla. kan vælge mellem smalle og brede bærelister, mellem smalle sidelister og Hoffmann rammer. Med de smalle bærelister fungerer den ganske som de rammer vi er vant til her i landet og er beregnet til brug med magasiner (sædvanligvis med Layens "demi cadre") ovenpå. På rammerne med de brede bærelister, er disse så brede, at de i praksis samtidig fungerer som dækbrædder der lukker truget. Stort set alle andre rammetyper, som f.eks. 12x10, kræver, at man bruger separate dækbrædder, dækplade, dækklæde (som på Folkestadet) eller lignende (nogle bruger dampspærre). Den integrerede afdækning er umiddelbart en interessant fordel, hvis blot man er opmærksom på, at de integrerede dækbrædder nærmest umuliggør drypning med oxalsyre. Det betyder, at hvis man vil bekæmpe Varroa med oxalsyre, så bliver man nødt til at anskaffe en fordamper dertil. Sådan en er ikke billig. Med normal bæreliste er der ingen problemer med oxalsyredrypning. Absolut en interessant ramme, der dog falder på, at den kun med besvær vil kunne passe i min slynge - hvis man lister bærelisten skævt ned, på samme måde som når man skal have benene på et bord gennem en dør. Den knebne pasform i slyngen ville have været for irriterende i det lange løb og der er ikke noget samspil med mine "Folkestader".

Layens til venstre (tilfældigvis med ukrainske farver)

Ukrainskiy rammen

Rammevalget var lige ved at falde på plads da jeg, under en søgning efter tavlestøbeforme til de smalle, dybe rammer, tilfældigvis faldt over en form til den "ukrainske" ramme. Det rammemål kendte jeg ikke, men få søgninger senere var jeg overbevist om, at valget af rammetype var faldet på plads.

Den ukrainske ramme er netop en smal, dyb ramme og har netop ry for at have særdeles god overvintring. Og så passer den lige netop ned i min slynge. Det viste sig hurtigt, at den ukrainske ramme er skabt ved at rotere Dadan rammen 90°. Dadan (eller "Dadanov") er en Dadant-Blatt ramme, som er forskellig fra den Dadant ("Dadant US modified") der bruges en del her i Danmark - ca. halvanden cm dybere og tilsvarende smallere. For at gøre forvirringen komplet, så er den ukrainske ramme, så vidt jeg ved, kendt i Tyskland som "polske ramme". Den ukrainske ramme har tilfældigvis samme ydre bredde som Svea rammen, 300 mm bred. Min idé var, at hvis jeg brugte ukrainsk sammen med Svea (til dronningavl) eller halv Svea (pensionistrammen), så kunne jeg få det hele til at gå op i en højere enhed. Kunsttavler og støbeforme til Dadant-Blatt ville kunne findes i Tyskland og Østeuropa, mens Svea er til at finde på den anden side af Øresund.

To faktorer der trak ned er dels, at støbeforme og kunsttavler ikke er tilgængelige her hjemme, men skal importeres, dels, at samspillet mellem den Ukrainske ramme, med samme bredde som Svea, og Folkestadet også ville kræve "kreativitet". Jeg kunne måske have øget den indvendige bredde i Folkestadet fra 300 mm til 315 mm, men det vil jeg ikke - ikke mindst fordi jeg allerede har bygget en hel del 300 mm grej (kasser, låg, bunde, stativer, "puder", lister, dækklæder, lokkestader, sværmkasser, mm.).

Det viste sig dog heldigvis også at være ganske unødvendigt, for løsningen lå lige til højrebenet og den var i al sin simple enkelthed at basere rammen på Dadant (US Modified) i stedet for på Dadant-Blatt.

Den ukrainske ramme er i midten. De to rammer til venstre (over hinanden er) "Dadan" rammer.

Einraumbeute

Med den ovenstående idé i hovedet, kom jeg i tanker om rammen fra "Einraumbeute" (også kaldet "Golden Hive"), som (oprindeligt) var baseret på netop Dadant tavlen som vi kender her hjemme (altså "US modified"), roteret 90°. Med det udgangspunkt, så er der selvfølgelig adskillige støbeforme tilgængelige på markedet. ERB, som rammen kaldes, passer i højden lige akkurat ned i min slynge.

Nu er ERB rammen ikke særlig veldefineret. Faktisk er den på Melliferas egne sider angivet med flere modstridende mål. Desuden har Mellifera senere bevæget sig bort fra den Dadant vokstavle der var deres oprindelige udgangspunkt og er gået over til et eget format (som de naturligvis selv sælger både vokstavler og en særlig støbeform til - til overpris! Rend og hop!). Mellifera har for øvrigt også fremvist en sød lille magasinramme til ERB, men målene var ikke at finde nogetsteds og det eneste sted man kunne se den, var i en af deres egne videoer om ERB.

Meinraumbeute

For at gøre en lang historie kort, så har jeg, med ERB som inspiration, bestemt mig for at definere min private Meinraumbeute ramme (MRB).

Jeg har tænkt mig at kombinere de bedste elementer fra Layens grand cadre og Einraumbeute rammerne. Rammen bliver dimensioneret til at kunne bruge en roteret Dadant (US modified) kunsttavle, men skal samtidig kunne bruges uden kunsttavler. Derfor skal den indvendige del af bærelisten have en trekantet profil på undersiden der kan fungere som byggeleder for bierne.

Jeg overvejer også at forsøge mig med en ²/₃ MRB, til brug ved dronningavl, og en ¹/₃ MRB, til brug i honningmagasiner. Den sidste ramme vil være lige sagen for en gammel, affældig biavler!

Øh, nå? Flere forskellige rammemål? Er han selvpiner, eller bare dum?
Bare rolig, der er måde med galskaben og det er et led i en lidt kompleks udviklingsplan jeg har for min biavl.

Visionen

En vigtig del af øvelsen er alderdomssikring, og den har flere faser. Jeg håber virkelig, at jeg aldrig bliver så slidt, at jeg får brug for en ¹/₃ MRB ramme, men muligheden skal indtænkes fra starten, så jeg ikke senere kommer til at stå med håret i postkassen.

1. Første fase er den igangværende overgang til Warrés Folkestade, med den dertil hørende totalt uundværlige stadehejs. Den er godt i gang.

2. Næste fase er så endelig, at få flyttet mine eksisterende bifamilier på NM rammer fra de forhadte opstablingsstader til simple langstader (nogle brugte trugstader ville være en nem løsning - hvis prisen er rimelig), så jeg får elimineret de tunge løft. Da jeg allerede har en masse NM grej og overvintringen på NM er forholdsvis OK, så jeg kan lige så godt træde mine barnesko dér. Dette trin giver mig tid til at nusse detaljerne på plads, før jeg går videre med MRB.

3. Vi er nu ved at kunne komme i gang med de smalle, dybe rammer der er første delmål i alderdomssikringen. Ikke flere tunge honningmagasiner! Det nu, at samspillet med Folkestadet begynder at komme i spil, idet det, med samme indvendige bredde på staderne, vil være en simpel sag at flytte bier fra mine lokkestader og sværmhenterkasser i dét format til MRB.

4. Udfasning af NM ved naturlig afgang. Det bliver på en måde lidt vemodigt, for det var det mål jeg startede med. ²/₃ MRB kommer først ind i billedet når NM er udfaset. Som nævnt vil jeg gerne kunne avle mine egne dronninger også efter NM er udfaset. ¹/₁ MRB er ikke ret handy til det formål, ¹/₃ MRB er lige nummeret for lille til det formål og toplisterne i Folkestadet er ikke specielt velegnede til formålet. Derfor ²/₃ MRB - i otte-rammers kasser, der "tilfældigvis" (bortset fra de ekstra 10 cm i højden) har nøjagtig de samme ydre dimensioner som kasserne i mine Folkestader og derfor kan benytte samme stadehejs - nul tunge løft, ingen ekstraomkostninger.

5. Jeg håber som sagt, at jeg aldrig fadler så dybt, men på et eller andet tidspunkt kan det måske blive for tungt at håndtere de store rammer med honning i, og så er det godt at have forberedt den afsluttende fase, i form af en rigtig pensionistramme til honning, der burde kunne håndteres af selv den mest gigtplagede gamle gnavpot. ¹/₃ MRB vil, med sin lave højde og en anslået vægt med honning på under halvandet kilo, være netop sådan en ramme. Der er derfor jeg lægger stor vægt på at forberede muligheden for at sætte magasiner på langstaderne - på trods af, at en stor del af øvelsen i første omgang netop går ud på at slippe for rammer i flere etager. Også her vil stadehejsen komme til sin ret.

Synergi

Med valget af MRB rammen har vi nu den store fordel, at der nu, uanset stade- og rammetype, er samme indvendige bredde i aller kasserne. Det vil give mig en del fordele:

• Alle rammer bruger vokstavler af samme bredde og de samme vokstavler vil kunne bruges til ledevoks i mine Folkestader. I overgangsfasen vil tavler til NM kan tilskæres fra de samme vokstavler og en stor del at det afskårne vil kunne bruges som ledevoks i de andre stader, inklusive parringsstader. Det vil sige, at jeg stadig kun behøver én tavlestøbeform.
• Indtil jeg får råd til min egen støbeform, ville jeg kunne putte almindelige Dadant (US modified) vokstavler i MRB rammer, og det mål er alment tilgængeligt.
• Tavlebyg til Folkestader vil kunne udbygges snorlige ved at sætte listen til udbygning mellem to rammer MRB.
• Yngel vil kunne flyttes direkte fra Folkestadet til MRB.
• Magasinkasser fra Folkestadet vil kunne sættes på på langstaderne og kasser med MRB vil kunne indgå i et Folkestade.

Standarder for trugstader

Der er en hel del sund fornuft i de danske og (især) de svenske standarder som er værd at tage udgangspunkt i.

Fremstillingsmåde og materialevalg er fabrikantens fulde ansvar. Afstand fra bærelisteoverkant til dækbrædt, dronningegitter eller magasinunderkant er 6 mm + 0 mm - 1 mm. Indvendig bredde i underrum er udvendig rammebredde + 14 mm ±1 mm. Rammebærekant er 11 mm ± 1 mm bred fra indvendig side i underrum. Afstand fra underside af rammen i underrummet til bunden i underrummet er 18 mm + 2 mm - 0 mm. Minimum bredde til at sætte dækbrædt, dronningegitter eller magasin på underrummet:         For 10 x12 og 12 x10 er 385 mm.         For LN og NM er 425 mm. Underkant ramme i magasin til underkant magasin er 5 mm ± 1 mm.

Dansk standard om trugstader

SBR standard rambärarfals, rambärarlist ock täckbrädor

SBR standard rambärarfals och rambärarlist

Efter min mening, så er den svenske definition af rambärarfals och rambärarlist den danske langt overlegen, idet der ingen gemmesteder er for hverken voksmøl eller SHB.

Afdækning

I lang-/trugstader er dækbrædder, efter min mening, ofte langt mere praktiske end dækplader. Ved at bruge dækbrædder som afdækning er det nemmere at kontrollere stadet, idet man kun behøver at blotte netop de tavler man vil kontrollere. Det bevirker dels, at der er færre bier i luften, dels er det samtidig den måde man forstyrres bierne mindst muligt, hvilket kun kan være en fordel. De stive dækbrædder gør det også muligt at bevare den korrekte afstand ("bee space") over rammerne, noget der sjældent fungerer med dækplader. Det kan måske være med til at give bedre overvintring, da bierne så lettere kan komme videre til næste tavle med foder. Hvem ved? Dækbrædder af træ skal, efter svensk standard, være 10 mm tykke og 70 mm brede. En mulighed er at bruge 6 mm tykke glaslister der, igen i følge svensk standard, hver dækker over to til fire rammer. Hvorfor lige svensk standard? Jo, den danske nævner meget lidt om dækbrædder, ud over, at "Minimum bredde til at sætte dækbrædt, dronninggitter eller magasin på underrummet" skal være længden på bærelisten, plus 29 mm (=359 mm) og "Afstand fra bærelisteoverkant til dækbrædt, dronninggitter eller magasinunderkant er 6 mm + 0 mm - 1 mm". Svenskerne angiver længden af dækbrædderne som bredden af truget, plus 44 mm (=374 mm, 15 mm bredere end DK). Ganske rart at vide, når man skal opbygge et stade fra bunden. DBF har ganske vist udgivet et sæt tegninger til trugstader, men de er særdeles mangelfulde mht. flere detaljer i netop det område. Den svenske standard viser til gengæld nogle vel gennemtænkte detaljer.

Flyvesprækker og -huller

• "Flusterskydd" som svenskerne bruger det, der kan hægtes af og på, blot noget mere gennemarbejdet og med mulighed for montering af røveriskærm eller dronninggitter.
• Mulighed for dronninggitre for flyvespalterne, dels til forhindring af rømning (nye sværme), dels som sikring mod mus. Vil også kunne forhindre sværmning, hvis det er lige op over og man ikke lige har tid, men der er bedre måder.
• Regulerbare flyvehuller til forebyggelse af røveri, mod asiatiske hvepse (Vespa Velutina) og mod mus. De to sidste burde begge kunne klares ved at indskrænke højden til max 7 mm.

Flusterskydd / vinterskydd

Taget

• Saddeltag, foretrukket af praktiske og æstetiske årsager, inklusive WAF, eller fladt (nemmere og billigere at lave), begge typer med udhæng.
• Taget skal være hængslet og selv kunne holde sig åbent i lodret position.
• Eventuelt med gastryksstempler.
• Hængelåsoverfald til at holde det lukket, også i stormvejr.
• Udluftning med "bee escapes", primært for at forhindre overophedning, men også så bier ikke fanges over rammernes afdækning.
• Mulighed for svævende ekstra tagflade, for reduktion af indstrålet varme.
  • ¿Dæmpning af larm fra regndråber?
  • Skal det kunne afmonteres ved stormvejr?
• Under taget skal der være god plads til:
  • (fugtabsorberende) isolering
  • Lavprofil feeder
  • Permanent opbevaring af grej (der er visse ting jeg vil gerne have i hvert stade, blandt andet for at begrænse smitte fra stade til stade):
    • Stadejern
    • Handsker
    • Rammeholderstativ til inspektion af tavler. I givet fald skal bisygdomsinspektøren, af smittehensyn, holde nallerne fra mine tavler og min ryg gider itte at stå med dem i hånden mens de inspiceres.
    • Dims til indskrænkning af flyvespalte - så er den altid ved hånden, f.eks. ved røveri.
    • Røveriskærm - så ved jeg, at den passer på stadet.
    • En simpel ramme med samme bredde som længden af dækbrædderne:
      • Fordampningsrum til myresyre
      • Plads til flade pakker med foderdej eller pollenerstatning

Låget skal være hængslet og have hængelåsoverfald. Dels fordi det så er nemmere at arbejde med stadet, dels for at holde det lukket, selv i stormvejr, og ikke mindst fordi stadet så kan aflåses, hvis det står et 'offentligt' sted. Hvis låget er tungt, skal der være gastryksstempler til at hjælpe med løftet. Der skal være udluftning med "bee escapes" så bier ikke fanges over rammernes afdækning.

Under låget skal der være god plads til (fugtabsorberende) isolering, til et fordampningsrum for myresyre, til et lavprofil foderkar eller til flade pakker med foderdej. Plads til stadejern, handsker og tavleholder ville også være en god ting.

Et hængslet låg behøver ikke at stå i vejen for stadets fleksibilitet. Med lidt omtanke vil man stadig kunne sætte opstablingsmagasiner ovenpå honningdelen, hvis ikke man har tid til at plukke tavler eller, hvis trækket er usædvanligt kraftigt (det sker næppe nogensinde her på egnen!). Løsningen er at montere en ramme der forhøjer kassen, så der, fuldstændig som i et trugstade, bliver plads i højden til magasinerne. Man afmonterer blot låget, monterer rammen på stadet og fastgør låget til rammen. Man kan benytte nøjagtig samme metode, hvis man vil bruge fodermagasiner når bierne skal indfodres til vinteren - men det er nu nemmere at bruge fodertasker i stedet, eller blot at lave plads ved siden af lejet til en spand med flydelag.

Bunden

• Velisoleret, lukket bund, så stadets mikroklima ikke ødelægges af træk.
• Hele bunden bør være aftagelig eller/og hængslet for nem rengøring og håndtering ved tilsyn.
• ¿Øverst en netbund der normalt holdes fast mod kassens bund, men som kan afmonteres. Derunder en udtrækkelig (eller på anden måde af-/udtagelig) nedfaldsbakke. Bakken kan med fordel udformes på en måde så krybet ikke kan kravle op. Herunder en velisoleret egentlig bund, eventuelt hængslet.

Diverse

Her er link til en side med ukrainske stader der dels viser nogle af de ønskede elementer, dels viser den ukrainske ramme. Hvis der er nogle der får mindelser om de gamle 10x12 stader, så er det ikke ramt helt forbi. Den ukrainske ramme er bare større, men dog stadig lige nummeret mindre end Dadant, og bruges som oftest uden magasiner.

Stadet skal stå på solide ben, der hæver det op i en god arbejdshøjde. Benene skal kunne afmonteres (indefra!) for transport. Da alting i stadet er i et plan og nemt tilgængeligt, opnår man en langt bedre arbejdsstilling end ved opstabling. Samtidig undgås de tunge løft, da magasiner nu er unødvendige.

I et langstade sker al udvidelse i det vandrette plan. Det har den fordel, at man kan udvide gradvis og nøjes med at tilsætte ganske få rammer ad gangen, i stedet for at ødelægge stadets mikroklima ved at sætte et helt magasin ovenpå, hver gang man skal udvide. Ved indvintring kan man sætte familien på et antal rammer der svarer til familien og ikke nødvendigvis et helt magasin. Derved forsvinder en lille families varme ikke i et stort rum. Det er også dejlig nemt, hvis der bliver brug for at have flere familier i samme stade. Vil man bruge dronninggitter, er det let at lave et lodret på samme måde som en skillevæg. Fodring kan, som før nævnt, ske under låget, eller i selve truget, ved brug af fodertasker eller en spand.

Udfordringer der skal løses

• Bunden kræver en del omtanke at få lavet ordentligt.
• Flyvespalterne kan laves på flere måder. Hvad vil fungere bedst?
• At få lavet lågets hængsler så de nemt kan afmonteres, men kun, hvis stadet er åbent.

De første spæde trin

Mine første forsøg med langstader, omkring 2007, faldt lidt uheldigt ud på grund af nogle dumme valg. Før jeg gik i gang, havde jeg Dadant tavlen i tankerne, men da jeg fik foræret nogle planker der var perfekte til at bygge langstader af, havde jeg havde lige fået fingre i noget Langstroth grej, så når nu jeg havde LS, så hvorfor ikke bruge det? Som nævnt, dum idé, for valget af Langstroth rammer resulterede i en elendig overvintring. Jeg valgte efter kort tid at lade konen bruge kasserne til andre formål - de blev senere, til solsortenes store glæde, tilplantet med jordbær.

Den opmærksomme læser vil hurtigt opdage, at jeg er grundig træt af Langstroth. Flere biavlere som jeg dengang så op til fremhævede LS stadet som det mest rationelle af alle opstablingsstaderne. På papiret er LS et "rationelt" rammemål - for erhvervsbiavlere. Den gang blev LS dog hypet til alle og enhver, også hobbyavlere og pensionister, der har helt andre behov. I de år jeg kørte med LS, var min erfaring, at LS i opstabling, sammenlignet med Norsk Mål i samme bigård, gentagne gange gav så dårlig en overvintring, at jeg efterfølgende har valgt helt at afskaffe LS. Som sagt, så gjort: jeg har foræret alt mit Langstroth grej til vores lokale biavlerforening. Good riddance, som de siger "over there".

April/maj 2023: Konen er begyndt at rykke for et par (hvide) trugstader ved nyttehaven. Hun har ikke lyst til at glo på nogle kedelige opstablingsstader. Jeg er ikke uenig, så jeg må vist til at tage mig sammen.

2023.07.06: Fik endelig taget mig sammen til at anskaffe "Keeping Bees with a Smile" af Fedor Lazutin og "The Modified Golden Hive" af David Heaf. Alene Heafs henvisninger er guld værd. Det er hyggelæsning og jeg tager det i små bidder, så jeg er ikke kommet så langt endnu, men det er interessant læsning og ser umiddelbart ud til at harmonere med de tanker jeg selv har dannet mig om, hvad der i bund og grund er rationelt for mindre biavlere og bedst for bierne.

Ceterum censeo gravibus levo esse delendam.

Kommentarer og forslag modtages på ping@bimesteren.dk